Handlingen.... kort!
Den 73-årige pensionist Alvin Straight, hører, at hans bror – som han ikke har talt med i årevis – har fået en blodprop, beslutter Alvin sig for at han vil se ham en sidste gang.
Det er en tur han vil tage for sig selv, men han har ikke kørekort eller bil, så han begiver sig ud på den lang tur, på sin lille græsslåmaskine-traktor.
Mit syn på sagen
Det her er simpelthen noget af det bedste historie fortælling, der kan opdrives, jeg elsker når Lynch laver “almindelige” historier. At den så oven i hatten er spækket med flotte billeder, en suveræn lyd side og skuespil i top klasse, gør jo bestemt ikke oplevelsen dårligere.
Der er især en scene i filmen – det er den der er på det 4. billede – som jeg virkelig elsker. Det er en helt klassisk scene, hvor vi har et stort billede af en vej, og så Alvin nede i hjørnet af billedet. Kameraet tilter op i himmelen, hænger der lidt og tilter så ned igen. Det er et helt almindeligt trick for at vise der er gået tid. Her ville vores “helt” så være nået langt ud af vejen, men ikke Alvin, han er kun kommet et par meter hen ad vejen. Og det er sådan en fed måde at vise at det her går altså temmelig langsomt.
Skulle jeg komme med et – lillebitte – kritik punkt, så er det at der måske er lidt for mange våde øjne – folk der er lige på randen til gråd – i filmen, men det kan også bare være det er fordi det er gamle mennesker og de bare har våde øjne. Det er ikke noget der gør hverken fra eller til for mig. Det var bare noget jeg lod mærke til.
Lidt sandfærdigheder
Trailer
Rulletekst
Instruktør: David Lynch
Manuskript: John Roach & Mary Sweeney
Fotograf: Freddie Francis
Klipper: Mary Sweeney
Musik: Angelo Badalamenti
De fem stjerner
Kan jeg anbefale den?
Ja!!, det er en vidunderlige historie, og alt andet i filmen er også perfekt.
