Jeg har ret længe haft den her stående på filmhylden, og tænkt en dag så må jeg få den set, jeg fik endelig taget mig sammen og smidt skiven i maskinen.
Men jeg kunne simpelthen ikke komme igennem den…. desværre.
Karaktererne er for u-udholdelige for mig, især Pee Wee. Jeg ved godt det er sådan de er, men man skal nok være voksent op med ham, for rigtig at sætte pris på det.
Jeg er faktisk lidt ærgerlig over det, for det er jo Tim Burton‘s debut spillefilm, og den ville jeg da ønske jeg godt kunne lide. Og som en af de få positive ting ved filmen, så er det ret tydeligt at det er en Burton film, den indeholder en dele af hans skæve ideer kan jeg se – se bare det sidste billede her i indlægget.
Jeg ved ikke om filmen er ude på dansk, min var en amerikansk udgivet DVD i snapcase, som faktisk ser ok ud. Der er også lidt ekstra guf på. Så udgivelsen er der ikke noget i vejen med, og er man fan, så kan man rolig smide lidt penge efter den.
Trailer
Jeg overvejede at skille mig af med den, men der er jo som sagt Burton’s debut spillefilm, så den bliver i samlingen…. og hvem ved, måske får jeg lyst til at give den et nyt forsøg en dag.