Chance Boudreaux hjælper en fremmed kvinde, med at finde sin forsvunden far. Det viser sig at han har været med i et spil, hvor rige folk betaler sig fra at jagte mennesker.
Jo mere deres efterforskning skrider frem jo mere bliver de involveret i det dødelige spil, og ender med selv at blive jagtet af de fæle spillemænd.
John Woo‘s første film i USA, syndt at han ikke for lov at ligge bedre ud, og genbruger han ikke også lige lovligt meget fra sine asiatiske film, nu har jeg ikke set alle – og kan ikke huske alt fra dem jeg har – men synes det virker sådan.
Og hold fast der er meget slowmotion i den her film, ved godt det er Woo, men alligevel. selv da politikvinden – som af en eller anden årsag sætter sin fødselsdags kage med et stearinlys med ild i ned i sin skuffe, da hun skal tage imod en forsvunden person anmeldelse fra vores heltinde – puster lyset ud i sin kage, er det i slowmotion.
Filmen ville være halvt så lang – og det ville klæde den – hvis der blev skåret lidt i slowmotionen.
Der er også mange skud i bøssen, men sådan er det jo bare i en John Woo film. Så har vi motorcykel og ride scenerne, her er det så tydeligt at Van Dammen ikke kører eller ride på noget når vi er inde i et nær billede, jeg tror aldrig jeg har set noget så ringe lavet. Se bare på stillbilledet nederst, selv her kan man set det er falsk.
Det der gør mig mest sur over denne film er dog at den ikke – i min optik – er tro mod sit eget univers, ved godt filmen ikke er realistisk, men den forgår stadig i et realistisk univers, men sjovt nok er der ingen politifolk i New Orleans, så skurkene kan bare gør som de lyster og skyde folk ned på åben gade. Der er ikke engang nogle mennesker der handler på en såret mand der beder om hjælp, de skubber ham bare væk for han er jo en bums, ved ikke om det er et sølle forsøg på at kritisere overklassen behandling af underklassen, i så fald virker det ikke.
Ikke en gang da politikvinden bliver skudt ned på åben gade, sker der rigtig noget. Det er jeg ikke vild med.
Og så er det er så dumt at de to – heltinden og vennen – går ind til den store afslutnings kamp, så ved vi lige som hvor vi ender, suk! – det er lige så dumt og forudsigeligt som folk der går ned i mørk kælder i gyserfilm.
På den positive side så er Sven-Ole med, jahhh!
Og Lance Henriksen er sgu sej, han tager lige en jakke af med ild i – i slowmotion selvfølgelig. Han er også den eneste gode i film, han overspiller men det er helt ok, og passer godt ind i filmen.
PS: skurken’s højrehånd hedder Pik van Cleef hø hø.
PPS: åhh det der garn han har….
PPPS: Sam Raimi er executive producer på filmen.
PPPPS: Manuskript forfatteren Chuck Pfarrer spiller hendes far Douglas Binder
Kan jeg anbefale den?
Nej, men vis man er Van Damme fan, så måske – men så har man nok allerede set den 🙂
Instruktør: John Woo
Manuskript: Chuck Pfarrer
Fotograf: Russell Carpenter
Klipper: Bob Murawski
Musik: Graeme Revell
Jean-Claude Van Damme : Chance Boudreaux
Lance Henriksen : Emil Fouchon
Yancy Butler : Natasha Binder
Årstal: 1993 – Spilletid: 100 min. – Land: USA
