Jeg så meget tysk TV som barn, og jeg så selvfølgelig også rigtig mange film fra de tyske kanaler, for der var lidt mere at vælge imellem. Eneste negative ved at se film fra tysk tv, var at alle deres film var synkroniseret til tysk. Det var faktisk ikke så negativt, det er mere mig der ser tilbage på det i dag, for den gang var det jo bare sådan det var, og jeg tænkte overhovedet ikke over det.
Et makker par jeg så rigtig meget til, fordi min far synes det var godt, var Terence Hill og Bud Spencer, især deres cowboy film, blev slugt, hver gang det var muligt. Der røg også en hel del James Bond film ned på tysk i den periode.

Og efter som de snakkede tysk – jeg vist jo ikke at de var synkroniseret – så troede jeg de var tyskere, det var først i da jeg var omkring 10-12 år, at jeg fandt ud af, at det var synkroniseret og at de oprindeligt talte engelsk i deres film, og jo så derfor måtte være amerikanere.
Men nej, da jeg for alvor blev filmnørd, da jeg var en 15-16 år, og virkelig begyndte at “studere” film, at jeg fandt ud af at de i virkeligheden var italienere.
Jeg kan lige så tydeligt huske hvor vildt det var for mig da jeg fandt ud af de var fra Italien, og ja ja i dag med internet og IMDb til rådighed, så er det måske ikke den vilde ting at finde ud af, men den gang var de ting der ikke, jeg sad på det lokale bibliotek og slog op i bøger, jeg brugte meget “Filmsæsonen” bøgerne – mere om dem i et andet indlæg – og dem måtte man ikke låne med hjem. Så derfor sad jeg på biblioteket og skrev ting ned i små kladdehæfter.
Hele pointen med de italienske film den gang, var jo også at man skulle tror de var amerikanske, mange af dem arbejde jo under pseudonymer, så vel skuespiller som instruktører. Så det var ikke så underligt at jeg ikke viste det, det var jo ligesom meningen at man ikke skulle.
Bud Spencer hed oprindelig Carlo Pedersoli, men tog sit scenenavn i 1967, hans navn er en hyldest til øllen Budweiser og skuespilleren Spencer Tracy. Terence Hill hed oprindelig Mario Girotti og tog også navneforandring i 1967.

Jeg har ikke fået taget mig sammen til at få genset deres film – de lave 18 film sammen – for jeg er bange for at jeg ikke ville kunne lide dem i dag, og der ved ødelægge mit barndoms minde om at de var helt fantastiske. Men en dag bliver jeg nød til at gense bare en af dem.
Læs mere om de to herre på IMDb: Bud Spencer – Terence Hill.