Barbara og Oliver Rose lever i det perfekte ægteskab med villa, vovse (missekat) og Volvo.
Efter et sygehus besøg, hvor Oliver tror han skal dø, finder Barbara ud af at hun glæde sig over ideen om at han ikke var der mere. Og vil derfor skilles.
Her fra går det så kun ned af bakke, for de kan ikke blive enige om hvem der skal have huset, og flytter derfor begge to ind i det, med det håb om at få den anden til at flytte.
Det var en film jeg ret godt kunne lide den gang, og jeg synes faktisk også den er ok stadigvæk.
Det eneste jeg ikke rigtig bryder mig om, er Danny DeVito‘s ramme fortælling, den virker på klisteret, og meget indstuderet.
Ellers spiller de alle sammen rigtig godt. Turner og Douglas er jo næsten altid være at kigge på.
Og så lige en lille ting, hvorfor skal vi se hunden? Det kunne da være super fedt hun bare havde brugt den til paté. Men det er måske for ondt.
Jeg synes det er rigtig fedt den slutter som den gør.
Ps: Arnon Milchan er producer.
Pss: Roy Brocksmith er med.
Kan jeg anbefale den?
Jo det kan jeg godt, ikke så sjov/god som jeg huskede den, men stadig ok.
Instruktør: Danny DeVito
Manuskript: Michael J. Leeson
Fotograf: Stephen H. Burum
Klipper: Lynzee Klingman
Musik: David Newman
